Svensk politi får syv milliarder kroner til flere betjente

Svensk politi får syv milliarder kroner ekstra de næste tre år, siger statsminister Stefan Löfven.

WEB_INRIKES Foto: Scanpix/10510 Danielingmo/tt

WEB_INRIKES Foto: Scanpix/10510 Danielingmo/tt

Den svenske regering hæver politiets budget med i alt syv milliarder svenske kroner (godt 5,6 milliarder danske kroner) de næste tre år.

Det oplyser statsminister Stefan Löfven og justitsminister Morgan Johansson ved et pressemøde søndag i byen Eskilstuna

Det skriver nyhedsbureauet TT.

Politiet får to milliarder kroner ekstra næste år, 2,3 milliarder kroner i 2019 og 2,8 milliarder kroner 2020.

Det er ifølge ministrene det største økonomiske løft til politiet siden årtusindskiftet.

Skyderier mellem kriminelle bander, for få betjente i tyndt befolkede områder og politiets efterforskning, som indstilles, øger utrygheden, mener statsministeren.

- Det kan vi aldrig acceptere, for det er ægte tryghed, siger Stefan Löfven.

- Løftet er anseligt større, end hvad politiet havde ønsket, siger Morgan Johansson.

Den ekstra bevilling betyder, at politiet kan ansætte og uddanne flere betjente. Desuden bør politiet beholde det personale, som er ansat.

Morgan Johansson opfordrer også flere unge til at søge ind hos politiet. De bør søge ind på politiskolen, mener han.

- Det er et af de vigtigste job, man kan have. Jeg ser gerne, at flere søger ind hos politiet. Efter 2,5 år, som det tager at uddanne en betjent, kan befolkningen mærke satsningen, mener Morgan Johansson.

Forleden blev den socialdemokratiske regering enig med det største borgerlige parti, Moderaterne, om at tilføre forsvaret otte milliarder kroner ekstra. Det sker i lyset af Ruslands øgede militære aktivitet i Østersøen.

/ritzau/TT

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.