Svensk trafiksikkerhed som forbillede

Svenskerne har i længere tid haft en offensiv tilgang til trafiksikkerhed, og antallet af trafikdræbte er det laveste siden 1945

KØBENHAVN:Herhjemme har vi i de seneste år haft svært ved at holde antallet af dræbte i trafikken nede. Det samme problem har man ikke i Sverige. Broderfolket kan bryste sig af, at tallet falder år for år og er med knap 400 omkomne i trafikken i 2008 det laveste siden 1945. Dette antal er så godt som tilsvarende på vores side af Øresundsbroen - blot bor vi i Danmark knap fire millioner færre end i Sverige. Den statistik har direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed Anders Rosbo bidt mærke i. - Vi kan lære af svenskerne, konstaterer han. Men hvad kan vores svenske naboer, når det kommer til trafiksikkerhed, som vi danskere ikke formår? I Sverige peger trafikforskere på, at faldet i trafikdræbte skyldes en række faktorer, som alle er led i en offensiv strategi på området. Blandt andet har det svenske "Vägverket" satset massivt på automatiske fartkameraer. Der er opstillet næsten 1000 af slagsen langs vejnettet, hvilket har sænket farten på de farligste strækninger, særligt landevejene. I Danmark vil de første 10 "stærekasser" først blive taget i brug på prøvebasis forskellige steder i starten af det nye år. Det havde retsordføreren for De Konservative, Tom Behnke, gerne set, var sket noget før. - Det er svært at sige, hvorfor det ikke er sket noget tidligere. Men jeg synes, at man skal glæde sig over, at der nu sker noget, og at vi får sat de første kameraer op. Og vi har som intention, at vi hurtigst muligt skal drage lære af forsøgene og få sat nogle flere op, siger han. I Rådet for Større Færdselssikkerhed er man også tilhængere af de automatiske fartmålere. - Det er glædeligt, at forsøgene kommer i gang nu. I en situation, hvor politiet lider af mandskabsmangel, hvorfor så ikke udnytte den teknologi, som eksisterer på området, spørger direktør Anders Rosbo. Han understreger, at indførelsen af den nye teknologi givetvis ikke vil afspejle sig i statistikken over trafikdræbte i første omgang, da antallet relativt set er lavt. - Men det kan give et fingerpeg om, hvorvidt gennemsnitshastigheden er faldet på de pågældende vejstrækninger. Og der er en bevislig sammenhæng mellem gennemsnitshastigheden og antallet af trafikdræbte, siger Anders Rosbo. En anden sikkerhedsforanstaltning, som svenskerne har gode erfaringer med, er de såkaldte "mitträcker" - en slags stålwire langs midten på en række landeveje. Dette har betydet langt færre sammenstødsulykker på denne del af vejnettet. Netop landevejene danner herhjemme rammen om to ud af tre trafikdræbte - mange af dem som følge af netop frontalsammenstød. Derfor er Anders Rosbo villig til at se på de svenske erfaringer. - Det er en mulighed med wirer i midten af landevejene, ingen tvivl om det. Når vi skal fordele de 900 millioner, som er blevet sat af i regeringens trafikhandlingsplan, så kunne det være noget, man skulle investere i, siger han. Men løsningen med stålwirer på landevejene er Tom Behnke imod. - Vi har afskaffet dem tilbage i 1990'erne, fordi de slog motorcyklisterne ihjel. Hvis en motorcyklist vælter og kurer ind under en stålwire, får vedkommende klippet hovedet af. Hvis vi skal lave noget midt på landevejene, skal det være regulære autoværn, som vi kender fra motorvejene, siger han. Generelt mener både Anders Rosbo og Tom Behnke, at der særligt bør fokuseres mere på trafiksikkerheden på landevejsstrækningerne. - Vi har rigtigt mange kilometer snørklede landeveje i Danmark. Dette er vores smertensbarn - hvorimod vi har nogle af verdens sikreste motorveje, siger Anders Rosbo./ritzau/