Svenske pirater sænkede Herlev

Aalborg Pirates hev sig op fra bunden af tabellen, da Herlev Eagles gæstede Gigantium

22
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AALBORG:Tirsdag aften var en vigtig gæst på besøg i Gigantium Isarena. Herlev Eagles - nummer ni i Metal Ligaen før kampen - kunne nemlig blive overhalet af Aalborg Pirates i tabellen. Og det blev de i den grad.

Bundbraget mellem piraterne og ørnene fik en kedelig start for nordjyderne. På trods af et godt, nordjysk pres var det nemlig Herlevs forward Mikkel Ankjær Nielsen, som stod for kampens første mål. I tiden 3:44 åbnede han altså ballet.

Der skulle dog ikke gå lang tid, før Pirates-overtaget blev belønnet. Den svenske forward Olle Liss stod nemlig for to gode aktioner på ekstraordinært kort tid.

6.59 og 7.17 faldt der nemlig mål fra Olle Liss’ stav. Først tog svenskeren selv en lang tur, hvor flere Herlev-backs blev snydt. 18 sekunders kamp senere stod han også for føringsmålet assisteret af Nicolai Meyer.

Gennem første periode var der flere oplagte chancer, som blev brændt af Aalborg-spillerne. Især Nicolai Meyer stod for tre store scoringsmuligheder, som aldrig udviklede sig til mere.

I starten af anden periode udbyggede Olle Liss føringen og fik sit hattrick. På endnu et assist af Nicolai Meyer udnyttede Aalborg Pirates et powerplay og kom foran 3-1.

I tiden 31.30 kom Olle Liss’ navn igen bragende ud af højtalerne i Gigantium Isarena. På assist af landsmanden Nicklas Svensson blev det til 4-1 på et slagskud.

Nicolai Meyer fik i slutningen af anden periode sit tredje assist, hvor endnu en svensker slog til. Lars Lundin satte et velplaceret skud i øvre venstre hjørne bag Herlev-målmand Aaro Peltonen.

Kampens helt store navn satte i tredje periode for alvor sit stempel på kampen. Olle Liss gjorde det nemlig til 6-1 i tiden 49.26 - dermed blev det femte mål af svenskeren i kampen. Ligeledes svenske Lars Lundin stod for assist.

I de døende minutter var det i Pirates-målet, at de svenske aktioner blev vigtige. Flere gange havde keeper Marcus Lundell styr på farlige skud fra Herlev-spillerne. Men til allersidst viste Herlev-forward Mikkel Ankjær Nielsen sig igen. Ham, der startede målfesten i Gigantium, afrundede den også med scoringen til 6-2. Herlev udnyttede her en situation, hvor de havde to mand i overtal.

Der stoppede den svenske afklapsning i en kamp, hvor Herlev aldrig fik spillet til at hænge sammen.

Dermed indtager Aalborg Pirates niendepladsen i Metal Ligaen. Sejren i det vitale bundbrag gør altså udsigten til slutspillet markant bedre.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.