Udland

Svenske teenagepiger anholdt i bizar drabssag

En mand blev lokket af unge piger og derefter dræbt af pigernes mandlige venner, som ville stjæle fra ham.

Svenske teenagepiger anholdt i bizar drabssag

To unge piger er anholdt i en bizar svensk drabssag, hvor de mistænkes for at agere lokkeduer, før en 32-årig mand blev dræbt i Solna.

De to piger er henholdsvis 15 og 18 år.

Den 32-årige var kommet i kontakt med pigerne gennem en datingside, men da han mødte frem på det aftalt sted, kom pigernes mandlige venner, skriver den svenske avis Aftonbladet.

- De forsøgte at stjæle fra ham, men da han gjorde modstand, stak de ham ned, siger en kilde til avisen.

Svensk politi mener at have godt styr på hændelsesforløbet i drabssagen, og politiet ser nu på, om der kan være flere ofre for tyvenes udspekulerede metode.

- Tidligere er en anden mand blevet mishandlet på præcis samme sted, siger en kilde.

- Da han kom derud for at træffe pigerne, dukkede de ældre drenge pludselig frem fra buske og hoppede på ham.

Den 32-årige gjorde angiveligt kraftig modstand, men han blev overmandet og derpå dræbt.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst