EMNER

Svenske tilstande

Kurt Wissendorf Møller (KWM) fornægter 17.9. dokumenterede sandheder om de mangfoldige byrder, som den muslimske masseindvandring belaster det danske samfund med.

I stedet prøver KWM at kloge sig på områder, som han intet belæg har for at udtale sig om. Tilsyneladende forbigår de yderst synlige og mærkbare beviser på problemerne relateret til den muslimske masseindvandring, det være sig de økonomiske omkostninger som den udbredte kriminalitet, K.W. Møllers opmærksomhed. Vedrørende de hemmeligholdte EU-aftaler, Fri muslimsk indvandring til Europa, Euromediterranien-aftalen, også kaldet Barcelona-erklæringen 1995, med ikrafttræden 1. januar 2010, hvor ni muslimske nordafrikanske og mellemøstlande plus Israel efter planen indlemmes i EU, mener KWM ikke, at de er hemmeligholdte. Til det kan anføres, om KWM af nogen medier nogensinde er blevet præsenteret for de aftaler eller forløberen, Den europæisk-arabiske Dialog (1973)? Nej, vel! Reel viden og dokumentation har slet ikke KWM’s interesse, det er slet ikke hans ærinde med det utiltalende og nedgørende læserbrev. Det er tidstypisk for de politisk korrekte fraktioner, der tager islam og dermed islamiseringen til sig som et kærkomment middel til at destabilisere samfundet for gennemførelsen af et totalitært projekt, EU’s den nye verdensorden – helt i tråd med de to foregående regimers agt, det nazistiske, kommunistiske og nu det islamisk dominerede regime. Derfor skal enhver, der stiller sig kritisk over for både midlet og målet, kanøfles – det er modstanderne af de vanvittige projekter blevet lige fra start – netop siden 1970’erne, da aftalerne mellem EU (EF) og de arabiske stater, der blandt andet indeholdt den muslimske indvandring til Europa, blev ratificeret - med et propagandaapparat med udtryk om modstanderne, der sagde sparto til ethvert vulgært udsagn. Nu kan man så opleve nervøsiteten over, at det ”multikulturelle” totalitære projekt af flere årsager risikerer at glide den politiske islamiserende magtelite og skolede følge af hænde. Det afsløres ved de i blinde fægtende og tiltagende aggressive, direkte ondskabsfulde og paranoide udgydelser mod modstanderne. Det er blevet helt svensk, ikke sandt, Kurt Wissendorf Møller?