Vold

Svensken skulle have tæsk

FREDERIKSHAVN:Om det var Tordenskioldsstatuen på Fisketorvet, der fredag nat inspirerede en 26-årig frederikshavner til at give tre svenskere det glatte lag, skal være usagt, men i hvert fald lød anmeldelsen til politiet på, at to mænd var gået helt amok ved statuen. Det viste sig nu, at der kun var den ene, der var opsat på at slås, mens de tre øvrige forsvarede sig. To af de tre svenskere ønskede at anmelde manden for vold ovenpå de slag, de havde modtaget. Den 26-årige blev anholdt, og siden løsladt. Men der venter ham et retsligt efterspil.