Svensker sparkede dør op - og satte ild til rollator

Et vidne på Amager spottede en mand, der brød ind i en opgang og tændte ild i en vogn til gangbesværede.

Svensker sparkede dør op - og satte ild til rollator

En ung mand er blevet sigtet for brandstiftelse, efter at han natten til onsdag sparkede døren op til en opgang på Amagerfælledvej i København og satte ild til en rollator.

- Der er heldigvis et vidne, som ser det og ringer til politiet, fortæller efterforskningsleder Brian Belling fra Københavns Politi.

- Vi kommer ud og slukker ilden med det samme, og så antræffer vi gerningsmanden, som bliver anholdt på stedet, tilføjer han.

Der var røg i opgangen, men der meldes ikke om brandskader, og der blev heller ikke evakueret nogen beboere, lyder det.

Den anholdte mand, som er svensk statsborger og i 20'erne, fremstilles onsdag i grundlovsforhør. Han har ingen umiddelbar forbindelse til opgangen, som han brød ind i, fortæller politiet, som nu prøver at finde hoved og hale i sagen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst