Svensker tegner dansk bordtennis på 15. år

peter sartz vil gerne fortsætte i spidsen for dansk bordtennis til efter OL 2012.Foto: Bent Jakobsen

peter sartz vil gerne fortsætte i spidsen for dansk bordtennis til efter OL 2012.Foto: Bent Jakobsen

FREDERIKSHAVN:Siden 1995 har svenske Peter Sartz tegnet de store linjer i dansk bordtennis først som landstræner og nu som sportschef, og alt tyder på, at kontrakten med Dansk Bordtennis Union til juni forlænges med yderligere tre år til efter OL i London i 2012. - Jeg er indstillet på at fortsætte, og det er reelt kun småting, der skal forhandles på plads, fortæller Sartz. Som sportschef med ansvaret for de langsigtede perspektiver i dansk bordtennis har han ved Danish Open i Arena Nord i Frederikshavn god lejlighed til at studere både de rutinerede kræfter som Michael Maze, Martin Monrad, Finn Tugwell og Allan Bentsen. - Maze har vist, at han er på rette vej mod top 10 i verden, og på kvindesiden har jeg noteret mig klar fremgang hos Mie Skov. Peter Sartz holder dog mest et ekstra vågent øje med de danske talenter, der skal forsøge at løfte arven på et tidspunkt efter ovennævnte kvartet. - Og der er heldigvis masser af potentiale og talent i en stribe unge spillere, der her i Frederikshavn har vist, at de er i stand til at presse internationalt rutinerede folk, roser sportschefen. - 24-årige Christian Larsen nåede frem til 2. runde i hovedturneringen, hvilket var rigtig imponerende, og også unge talenter som Jonathan Groth og Kasper Sternberg leverede varen. - Så den danske bredde er absolut god, og talentmassen bliver klar til at tage over. De unge har vist både kvalitet og fremgang under Danish Open, men selvfølgelig er der stadig et stykke arbejde at gøre, siger Sartz. At han siden 1995 har med danske elitebordtennis at gøre og fortsat har et ønske om at køre videre viser klart, at han er glad for jobbet. - Jeg har en dejlig arbejdsplads i Brøndby, hvor alle seniorlandsholdsspillerne træner, og det er helt optimalt for alle parter, slutter svenske Peter Sart