Sport

Svensson: En uforløst slutning

To af Skjerns tidligere Aalborgdrenge stoppede med sølvmedaljer

For Daniel Svensson sluttede karrieren med en skuffende sølvmedalje. Foto: Claus Søndberg
For Daniel Svensson sluttede karrieren med en skuffende sølvmedalje. Foto: Claus Søndberg

Opdateret kl. 12:37

SKJERN: To af de tabende spillere fra Skjern Håndbold satte med finalenederlaget et punktum for karrieren.

Den tidligere AaB Håndbold-spiller Daniel Svensson og klubkammeraten Thomas Klitgaard, der stopper en lang og glorværdig karriere, hvor han blandt andet tilbragte hele otte sæsoner i Vadum og Aalborg HSH.

- Det er sådan lidt underligt uforløst i dag, fordi vi jo egentlig har haft en rigtig flot sæson. Vi vandt pokalen, vi kvalificerede os til Champions League, vi skal i Super Cuppen, og vi bliver toer i ligaen. Men det er altså aldrig tilfredsstillende at slutte med en sølvmedalje, siger Daniel Svensson.

Daniel Svensson skifter håndboldlivet ud med en dobbeltkarriere - dels om ekspert hos TV 2, og dels som direktør for den nystiftede børnefond CoolUnite.

- Det er jo to ting, jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde med. Men først vil jeg have nogle øl, og så vil jeg holde noget ferie. Der er en måned, til jeg skal starte, så det vil jeg nyde, siger Daniel Svensson, der to gange er kommet tilbage til tophåndbolden efter at have overvundet en kræftsygdom.

Også det tredje nordjyske kort i truppen forlader Skjern. Lasse Mikkelsen skal til tyske Melsungen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden