Sverige

Sverige forsker i søvnkørsel

ÅRHUS:Rådet for Større Færdselssikkerhed understreger på baggrund af dommen fra Århus at være særdeles opmærksom, når man overanstrenger sig, og søvnen melder sig i trafikken. - Det gælder om at køre ind til siden straks og tage en kort lur på måske 15-30 minutter. Ikke mere, for så falder du i dyb søvn, siger projektleder Pernille Uhlers fra rådet. I Danmark er der foreløbig ikke gennemført særlig meget forskning om sammenhængen mellem træthed og sikkerhed i trafikken. Men i Sverige tyder det på, at helt op mod en tredjedel af alle dødsulykker i trafikken i Sverige kan skyldes træthed hos føreren. /ritzau/