Udland

Sverige hæver sit sikkerhedsniveau

Den svenske sikkerhedstjeneste meddeler, at sikkerhedsniveauet i Sverige er hævet til fire, det næsthøjeste.

Sikkerhedsniveauet i Sverige er hævet fra tre til fire.

Det meddeler sikkerhedstjenesten, Säpo.

Skalaen er på fem, så sikkerhedsniveauet, eller trusselsniveauet, er lige nu det næsthøjeste.

- En af grundene til at hæve niveauet er, at sikkerhedspolitiet har modtaget konkrete informationer og har vurderet, at vi må agere inden for rammerne af vort kontra-terrorarbejde, siger Säpo i en pressemeddelelse.

I Danmark er sikkerhedsniveauet også hævet, mens den norske sikkerhedstjeneste, PST, ikke har gjort noget, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

- Vi har styrket bemandingen. Vi har fået en del informationer fra udlandet og fra egne kilder. På baggrund af disse informationer er der ikke grund til at ændre vor vurdering af trusselsbilledet, har Jon Fitje Hoffmann, en af lederne i PST, tidligere forklaret til NTB.

/ritzau/TT

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.