Sverige-kender: Regeringsdannelse bremses af ultimative krav

Det tegner til et langvarigt forløb i Sverige, når den næste partileder nu skal forsøge at danne regering.

Søndag meddelte Moderaternas leder, Ulf Kristersson, på et pressemøde, at partiet indtil videre må opgive at danne regering. Foto: Henrik Montgomery/arkiv/Ritzau Scanpix

Søndag meddelte Moderaternas leder, Ulf Kristersson, på et pressemøde, at partiet indtil videre må opgive at danne regering. Foto: Henrik Montgomery/arkiv/Ritzau Scanpix

Søndag har det største borgerlige parti i Sverige, Moderaterna, opgivet at danne regering.

Det fortalte partilederen, Ulf Kristersson, på et pressemøde, efter at han var mødtes med formanden for landets parlament, den såkaldte talmann.

Og det sætter det svenske politiske system i en meget svær situation, lyder det fra adjunkt og ph.d. ved Professionshøjskolen Absalon, Lars Hovbakke Sørensen.

- Det betyder, at vi nu vil få endnu en uklar og vanskelig situation. Der er ikke nogen, som har en klar plan, så det bliver formentlig et langvarigt forløb.

For mere end en måned siden blev der afholdt valg i Sverige.

Det gav et mudret resultat, hvor den borgerlige blok, Alliansen, fik 143 mandater. Imens fik den rød-grønne fløj 144 mandater. Der skal 175 mandater til et flertal.

Siden 2. oktober har Moderaternas leder arbejdet for at danne en regering med flere partier i Riksdagen uden held.

Derfor inviterer talmannen mandag til samtaler mellem de øvrige partiledere for at finde ud af, hvordan arbejdet med at danne regering skal fortsætte.

Forventningen er, at det er den tidligere svenske statsminister og leder af Socialdemokraterna, Stefan Löfven, der får serveretten.

Skal han lykkes med at danne regering, vil det højst sandsynligt kræve, at han får lokket Centerpartiet og Liberalerna over i sin rød-grønne lejr.

Lykkes det ikke, kan det ende med, at chancen går videre til Centerpartiets leder, Annie Lööf.

Uanset hvem der skal stå i spidsen for forhandlingerne, bliver regeringsdannelse vanskeligt, fordi partierne i høj grad har spændt ben for dem selv, mener Lars Hovbakke Sørensen.

- Partierne har formuleret sig på en måde, så det er blevet alt for meget til ultimative krav.

- De har sagt så definitivt, hvad de vil og ikke vil, at det er svært at komme ud af det igen, uden at det bliver betragtet som løftebrud, forklarer han.

Uden for hele spektaklet står Sverigedemokraterna som beskuer. Ved valget fik partiet 62 mandater og blev dermed Riksdagens tredjestørste parti.

Ingen ønsker dog umiddelbart at samarbejde med det indvandrerkritiske parti.

Situationen kan således ende med, at landet må afholde et ekstra valg.

Til gengæld vil det ikke være at foretrække for mange af partierne, fordi det kan betyde øget støtte til Sverigedemokraterna, mener Lars Hovbakke Sørensen.

- Det vil styrke Sverigedemokraterna yderligere, fordi de fremstår som dem, der ikke er viklet i alt det her spil. De har bare sagt, at de kun vil støtte en borgerlig regering, hvis de får noget indflydelse.

- Derfor vil mange støtte Sverigedemokraterna, hvis det kommer til et ekstra valg, siger Lars Hovbakke Sørensen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.