Sverige vil snart kræve negativ test fra alle indrejsende

Rejsende til Sverige skal fra 28. december kunne fremvise negativ coronatest. Rejsende fra Bornholm undtages.

Øresundsbroen kan fejre 20 års fødselsdag onsdag <i>Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix</i>

Øresundsbroen kan fejre 20 års fødselsdag onsdag Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Sverige skærper i næste uge indrejsereglerne, så alle rejsende skal kunne fremvise en maksimalt 48 timer gammel negativ coronatest.

Det oplyser den svenske regering onsdag i en pressemeddelelse.

Reglerne gælder også for Sveriges nordiske naboer - og dermed også for danskere. Det gælder for voksne samt børn over 12 år, og det gælder uanset, om man er vaccineret eller har fået et boosterstik, lyder det.

Dog er personer, der rejser via Sverige mellem Bornholm og Danmark, undtaget forbuddet, lyder det i pressemeddelelsen.

Og det glæder den danske udenrigsminister Jeppe Kofod på Twitter.

- Godt nyt! Transitrejsende Bornholm/Sjælland via Ystad fritages for krav om fremvisning af negativ test og coronapas ved indrejse i Sverige.

- God konstruktiv dialog med vores svenske venner, skriver Jeppe Kofod.

Der er også mere lempelige krav for personer, der pendler mellem Danmark og Sverige. De skal kunne fremvise en negativ test, der er maksimalt en uge gammelt, skriver den svenske regering.

Det er afgørende for at sikre smidig trafik over sundet, siger Øresundsbroens direktør, Linus Eriksson, i en pressemeddelelse.

- Vi har fuld forståelse for, at det er nødvendigt at stoppe smittespredningen, men det er afgørende for borgerne i Øresundsregionen, at Øresundsbroen er åben for de mennesker, der har deres liv og arbejde på begge sider af broen.

- Det gælder særligt for pendlere, som bor, arbejder og studerer på begge sider samt for rejsende til og fra Bornholm, og derfor er vi meget glade for dagens beslutning, lyder det fra Linus Eriksson.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.