Sviende nederlag til ASV-damer

Als-damer i serie et tabte 14-24 på hjemmebane.

ASV 87s damer i serie led et nederlag, der gjorde ond, da de på hjemmebane mødte Svenstrup GF. Gæsterne vandt 24-14. Ved pausen førte Svenstrup 11-6, og efter pausen mistede ASV 87-damerne helt pusten og lavede mange tekniske fejl. De chancer, man tilkæmpede sig blev ofte brændt. Maibrit Munk i målet gjorde, hvad hun kunne og reddede blandt andet fire straffekast og en række 100 procent chancer. Med tilbage på holdet havde ASV 87 Jette Damm efter overstået operation, mens Gitte Sand måtte sidde udenfor med en skade. Tine Dahl, Jette Damm og Mikela Christensen scorede hver to mål, Dorte Damm, Katrine Olesen, Kristina Sørensen og Helle Damme hver et. ASV 87 har i sæsonens første seks kampe kun opnået et enkelt point og ligger under nedrykningsstregen.