SVIF - Brønderslev 3-2

SVIF startede kampen med et hjørnespark og to angreb, der alle var lige ved at ende i mål, men Brønderslev leverede fint forsvarsspil. Derefter fulgte nogle minutter med jævnt fodboldspil og en del skubben i de mange nærkampe. Oliver Elb fra SVIF viste til sidst i halvlegen flot spil, der gav mange gode chancer. SVIF styrede 1. halvleg, der endte 0-0. Brønderslev scorede til 0-1 ved Oliver Lendzian i 2. halvlegs første minut og overraskede totalt SVIFs forsvar. Få minutter efter udlignede SVIF til 1-1 ved Frederik Jørgensen på et meget fint gennemspillet angreb. Brønderslev havde fået ny energi og gav SVIF god modstand, men SVIF fik scoret til 2-1 ved Sebastian Larsen og 3-1 ved Oliver Elb. På et opspil startet af et indkast fik Brønderslev reduceret til 3-2 på et flot sololøb af Magnus Kjær. Kampen blev noget intens i slutningen af 2. halvleg med hårde tacklinger og frispark. Alt i alt en fortjent sejr til SVIF.