Drab

Svigermor fortalte om drabsnat

Tre vidner i drabssagen mod 20-årig mand fra Mou.

Den 20-årige Tommy Bystrup Larsen blev mandag eftermidag dømt for manddrab på den 47-årige John Martin Larsen i Mou i 2010. Arkivfoto
Den 20-årige Tommy Bystrup Larsen blev mandag eftermidag dømt for manddrab på den 47-årige John Martin Larsen i Mou i 2010. Arkivfoto

To vidner afgav forklaring og en tidligere afhøring af svigermoren til den 20-årige mand, der er tiltalt for drabet på 47-årige John Martin Larsen i december 2010 i Mou, blev fredag læst op i byretten i Aalborg på retssagens anden dag. Den 20-årige nægter drab, men har erkendt vold med døden til følge. Svigermoren slap for at vidne, da hun er familie med den tiltale, men hun havde kort efter gerningstidspunktet afgivet forklaring til politiet. Var meget beruset Det fremgik, at hun på drabsnatten havde været alene hjemme, da den tiltalte kom hjem fra en fødselsdagsfest og virkede meget beruset. Svigermoren fortalte, at det 47-årige offer tidligere på aftenen havde haft ringet og endnu en gang beskyldt en af den tiltaltes venner for at stjæle. Ifølge forklaringen ville den 20-årige derfor tage ud og "snakke" med den 47-årige og give ham "en forskrækkelse". Talte om at slå ihjel Svigermoren havde taget noget medicin og døsede derfor hen, men vågnede igen, da den tiltalte kom tilbage. Han virkede forvirret og gik rundt med hænderne bag hovedet og sagde flere gange "jeg har slået ham ihjel". Et andet vidne fortalte, at der dagen før drabet havde været endnu en kontrovers mellem den 47-årige og vennen, som blev beskyldt for at stjæle. Den 20-årige drabstiltalte mand havde været til stede, men kun blandet sig ved at bede den 47-årige, som var den aggressive part, om at slappe af. Vidnet fortalte også, at vennen - som er dømt for at fjerne og gemme gerningsvåbnet - flere gange havde talt om at slå den 47-årige ihjel. Skader i ansigt Det sidste vidne var den politibetjent, der først ankom til gerningsstedet. Han forklarede, at han så en mand ligge livløs i indkørslen, og da han kom tættere på, efterlod skaderne i den 47-åriges mands hoved ingen tvivl om, at han var død. Retssagen fortsætter mandag med afsigelse af dom.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden