EMNER

Svin og drikkevand

Efter det oplyste var der i dec. forrige år 238 svinebrug i Hjørring kommune. Hertil kommer igangværende udvidelser.

I Hjørring kommune er der fortsat problemer med at skaffe rent drikkevand. Områder i kommunen er ramt af mærkbar luftforurening fra svinefarme. På den baggrund kunne det forventes, at fortsatte udvidelser var baseret på politiske beslutninger. Det er dog ikke tilfældet. Ansvaret er overdraget til hårdt arbejdende ansatte på miljøkontoret i Hirtshals. Kære lokalpolitikere. Er det kommunale selvstyre i den grad gået fløjten, at I ikke har eller ikke ønsker indflydelse på en udvikling af stor betydning for samtlige borgere i Hjørring kommune. I håb om svar og med venlig hilsen og godt nytår.