EMNER

Svin reddet fra brand

FARSØ:Cirka 50 svin undgik flammerne, da to længer brændte ned på en gård på Svoldrupvej ved Farsø i går morges. Gårdens ejer var i gang med at lukke grisene ud til en vognmand, da han opdagede, at det brændte i laden. Han alarmerede selv brandvæsenet ved halv fem-tiden. 15 mand kom på arbejde i adskillige timer for at slukke branden og forhindre den i at brede sig. Grisene blev kørt over til en anden gårdmand. De to længer, der er brændt, var opført af mursten og havde eternittag.