Svindlende morsom

"Svindel på højt plan"

Filmen "Svindel på højt plan" har fire amerikanske komiker fra tre årtier på rollelisten, og gad vide om Ferrarien i filmen er den samme, som Matthew Broderick kørte i, da han spillede Ferris Bueller i filmen "En vild pjækkedag" fra 1986?

Filmen "Svindel på højt plan" har fire amerikanske komiker fra tre årtier på rollelisten, og gad vide om Ferrarien i filmen er den samme, som Matthew Broderick kørte i, da han spillede Ferris Bueller i filmen "En vild pjækkedag" fra 1986?

Filmen "Svindel på højt plan" lægger ikke særligt morsomt ud af en komedie at være. Den forsøger, men virker nærmest trættende i sin hastige præsentation af tre generationers filmstjerner med komik som deres felt. Vi taler om 70'ernes Alan Alda ("M#A#S#H"), 80'ernes sjove sorte Eddie Murphy ("Frækkere end politiet tillader") og den sjove blege Matthew Borderick ("En vild pjækkedag") og sidst 90'ernes Ben Stiller ("Vild med Mary"), der vel stadig er i live som skuespillere, mens de tre andre overvejende kan tillægges eks-faktor. Bibelen frit citeret - gammel vin på nye flasker ...Gaaab! Og så pludselig og heldigvis før man skuffet har nået at rejse sig fra sit biografsæde for at bruge sit liv på noget bedre, så sker der noget mærkeligt med filmen? Den åbner sig som et Kinderæg og bliver både sjov, spændende og en smule romantisk. Det er jo hele tre ting. Burde, åbenbart ifølge tysk logik, ikke kunne gå, men det gør det og faktisk resten af filmen igennem. Det er ikke, fordi plottet ikke ligner noget, vi har set tidligere, og når alt flæsket er smeltet af grisen, så er det vel de gode gamle benrester fra Robin Hood-fortællingen, der rasler derudad igen. I denne version rasles der dog ikke i Sherwoodskoven, men i en luksusejendom i New York, hvor den onde og griske snydepels, Arthur Shaw (Alan Alda) på bor på toppen og stjæler de fattige/ansattes pensioner. Det ser ud til, at han skal slippe godt fra det, indtil den gode og retfærdige bestyrer af ejendommen, Josh Kovacs, spillet af Ben Stiller, får nok og samler et håbløst hold til at stjæle tilbage, hvad den onde har stjålet fra folket. Det er fra samlingen af de håbløse skæbner, at filmkomedien "Svindel på højt plan" lever op til genre og bliver sjov. Hvor det i begyndelsen virkede irriterende med alle de gamle stjerner, så bliver de pludselig i filmen til et tvist af selvironisk distance, hvor falmede stjerner som Matthhew Broderick ("En vild pjækkedag") og Eddie Murphy ("Frækkere end politiet tillader"), spiller den nye tids tabermænd, der pludselig viser nye sider ved mødet med den rette opgave eller måske nærmere ved lidt spænding i en forudsigelig hverdag. De er en flok tossegode tumper og ville næppe klare sig en time og 40 minutter i virkeligheden som forbryderbande. Men på spillefilm kan alt ske. Virkelighedsflugt på film tilsat musik, hvor titelmelodien fra den toptjekkede og selvhøjtidelige actionfilm "Mission Impossible" er samplet, det er ret skægt. Ligeså er de klassiske forvandlingsscener, hvor fjolser normalt går fra kiksede til cool, men i "Svindel på højt plan" bare forbliver håbløse eksempler på, at heldet følger de tossede. "Svindel på højt plan" er på mange måder en tidsrejse tilbage til gamle komiker ikoner og et 80'er plot, og det gør egentligt ikke noget, når bare det er godt. Katja Christensen katja.christensen@nordjyske.dk "Svindel på højt plan" Org. titel: Tower Heist Instruktør: Brett Ratner Spilletid: 1 time 40 minutter Danmarkspremiere i dag.