EMNER

Svineavl i skærpet søgelys

En svineproducent på Støvring-egnen får mandag besøg af kommunens miljøkontrol. Han er under mistanke for at have udvidet sin produktion med ikke mindre end 55 pct. uden at have foretaget den lovpligtige anmeldelse - endsige fået en tilladelse.

STØVRING: Kontrolbesøget sker på grundlag af naboers anmeldelse. Landmanden har godkendelse til 228 dyreenheder (ca. 6800 slagtesvin). I følge anmeldelsen er der udvidet til 353 dyreenheder, svarende til over 10.000 svin. - Er der tale om en udvidelse af dette omfang, indebærer det, at der skulle foreligge en miljøvurdering og miljøgodkendelse fra kommunen, oplyser souschef i Støvring Kommunes tekniske forvaltning, Morten Aaboe Nielsen. Efter voldsom kritik af overproduktion på Danmarks store svinebedrifter har Miljøministeriet nu aftalt med kommunerne, hvordan de skal tjekke, at de 600 største svinebrug kun producerer det antal svin, de har tilladelse til. Samtidig udvides den ekstraordinære kontrol, så der også foretages 300 stikprøvebesøg på mindre bedrifter. 1. sektion side 16