Planteavl

Svineavlere hårdest ramt

NORDJYLLAND:Kornudbyttet i år blev på landsplan det laveste siden 1994. Ifølge chefkonsulent hos LandboNord, Jørgen Evald Jensen, ligger udbyttet i Nordjylland på niveau med resten af landet. Det er især høsten af vinterbyg og hvede, der har skuffet. 14 dage med tørke i juni fik byg og hvede til at brænde ned. Landmændene mærker det ekstra hårdt, hvis de er afhængige af kornet til foder. Svineavlere har været nødt til at købe korn i erstatning. - Med de høje kornpriser er det noget, der tonser ind på bundlinjen, siger Jørgen Evald Jensen. Kvægavlerne kan tilsyneladende godt fodre deres dyr med foder fra egne marker. Ifølge Jørgen Evald Jensen ser høsten af græs og majs ud til at blive lige så god som sidste år.