Planteavl

Svineproducenter mest sårbare

Planteavlere tjener mindst, men har størst egenkapital

AALBORG:Blandt himmerlandske landmænd havde svineproducenterne mest at lægge til side, året var gået, men de er også de mest sårbare overfor den rentestigning, der nu er i gang. Det viser tal fra økonomirådgivningen i Hobro-Aalborg Landboforening, fremlagt på årsmødet i går. Konsolideringen er et nøgletal i vurderingen af landbrugsbedriftens økonomi. Det er det beløb, som er tilbage, når alle udgifter, inklusive familiens privatforbrug, er betalt. Hos den gennemsnitlige svineproducent i foreningen var der små 300.000 kr. tilbage. Hos kvægbrugeren det halve, 143.000 kr., og hos planteavleren er den beskeden, men dog positiv. Til gengæld har planteavlerne i Himmerland og på Aalborg-egnen i almindelighed langt mindre gæld og en stor egenkapital. - En gældsprocent på 40-45 procent betyder, at planteavlerne i stort omfang kan betale for anskaffelser og bedriftens udvikling med deres egne penge. - Og det er vigtigt. Skulle planteavlerne forrente deres egenkapital med markedsrenten, ville mange bedrifter give underskud, påpeger chefkonsulent Richardt Duus. Kornprisen steg Markedsmekanismen har fungeret hos planteavlerne. Den våde høst 2006 betød væsentligt lavere udbytte. For en del lykkedes det at få en næsten normal høst, men på nogle arealer kunne afgrøden slet ikke bjærges. Men så trådtre markedsmekanismen i funktion. Kornprisen steg op til 22 pct. - Summa summarum: Det balancerede med meget begrænset stigning i omkostningerne, konstaterer Richardt Duus. Kvægbrugerne fik et godt år efter mange magre. Det var resultat af højere mælkepriser, en lille stigning i produktionen og en fornuftig styring af omkostningerne. Richardt Duus fremhæver især, at mælkeproducenterne har en stor en stor egenfinansiering af bedriftens udvikling. Kvægbesætningerne vokser stærkt i disse år. Bedrifter med flere hundrede køer er ikke længer et særsyn, og i Himmerland står besætning med 1300 køer. - Men regnskaberne viser ingen klar sammenhæng mellem størrelse og god økonomi, konstaterer Richardt Duus. Der er store udsving i alle grupper. I gruppen med 60-80 køer svinger konsolideringen f.eks. fra 0 til 100.000 kr. - Det afgørende er for et godt resultat er god ledelse, fastslår han. Svineproducenterne har i seneste år fået i snit 9,20 kr. for et kg slagtesvin. Det er, hvad Richardt Duus betegner som et ”sundt niveau”. - De effektive producenter kan tjene penge, uden at nogen tror, de kan gå på vandet, som da priserne nåede 13-14 kr. - Den konsolidering, man har nået, bør bruges til at ruste sig til fremtiden. Udsigten til en rentestigning på omkring 1 pct. kan godt bekymre, anbefaler Richardt Duus. Gældsprocenterne i svinesektoren er 67 pct.