Miljø

Svineproduktionen truet af miljøkrav

Miljøkrav og lange sagsbehandlingstider i amter og kommuner skaber nye mønstre i dansk svineproduktion.

Miljøkravene favoriserer produktion af smågrise på bekostning af slagtesvin. Det kan man bifalde eller beklage, men det præger udviklingen i svineproduktionen og kan give nogle skævheder, der også set fra samfundets synspunkt er uønskede. De politiske rammer for svineproduktionen har meget konkrete følger for den måde, landmændene disponerer på. Derfor ser vi nu en større omlægning af bedrifterne med stigende produktion af smågrise og færre slagtesvin. Det giver et overskud af smågrise, der eksporteres til udlandet. Det kan betyde et fald i beskæftigelsen på de danske slagterier, hvilket mange vil beklage. Men det er en uomgængelig følge af, at rammebetingelserne gør det vanskeligt at satse på produktion af slagtesvin. Det er specielt ejerkravet til jord, der forringer mulighederne for produktion af slagtesvin. Populært sagt betyder det, at landmanden bliver nødt til at binde en uforholdsmæssig stor del af sin kapital i at have jord nok til at sprede gyllen på - uden at det giver nogen gevinst for miljøet. Selvfølgelig skal landmanden have tilstrækkelige arealer til at bringe gyllen ud, men hvorfor skal han eje dem? Med de høje jordpriser er det en alvorlig hindring for at få god økonomi i slagtesvin. Det er også en hæmsko for en fornuftig udvikling, at landmænd, der vil omlægge eller øge deres produktion i takt med at andre svineproducenter forlader erhvervet, må vente et år eller to for at få lov til det. Sommetider mere. Det byder man intet andet erhverv. Følgen er, at nogle landmænd mister tålmodigheden og i stedet etablerer svineproduktion i udlandet. Endnu værre er det, at disse bremseklodser på en naturlig strukturudvikling i erhvervet risikerer at føre til et direkte fald i produktionen. Der er ingen tvivl om, at langt de fleste svineproducenter foretrækker fornuftige muligheder for udvikling på hjemmefronten. Internationaliseringen vil under alle omstændigheder finde sted, fordi svineproduktionen konkurrerer i et internationalt marked og 90 procent af kødet afsættes i udlandet. Politikerne bør fokusere på en lovgivning, der i højere grad sikrer dynamikken i landbruget, tilgodeser miljøet og gavner beskæftigelsen. Ubalancen mellem smågrise- og slagtesvineproduktion gør erhvervet mere sårbart end godt er. Med en stadigt skærpet international konkurrencesituation skal vi passe på ikke at fastlåse nogle mønstre, der kan skade et af landets vigtigste eksporterhverv. De danske svineproducenter og slagteriselskaber står fortsat godt rustet til at klare sig i konkurrencen på grund af sammengængen i kæden fra landmand til det færdige produkt. Men vi balancerer på en knivsæg.