Svinesti hos Wasteland: Karoline rydder op

Drengene fra X Factor-gruppen er ikke vant til at bo for sig selv, og det har især én af pigerne bemærket.

Svinesti hos Wasteland: Karoline rydder op

Bunker af beskidte tallerkner, gryder med madrester og mug, sokker på gulvet og rod over det hele.

Når man sætter fire drenge til at bo i samme lejlighed, så er der stor sandsynlighed for, at hjemmet efter kort tid vil ligne Jerusalems ødelæggelse.

Og det er da også nøjagtigt, hvad der er sket for de fire drenge fra X Factor-gruppen Wasteland.

- Der er mega rodet, erkender drengene, der dog ikke går særlig meget op i at rydde op af den grund.

Det er der til gengæld andre, der gør.

- Den, der rydder mest op hos os, det er Karoline, siger drengene og henviser til den 15-årige sangerinde, der også konkurrerer i X Factor. Selvom hun bor i en anden lejlighed end drengene, så kan hun ikke holde ud at se, hvordan de lever.

- Hun er et dejligt, dejligt menneske. Det er utroligt, at der kan være så stort et hjerte i sådan en lille krop, siger Anthon fra Wasteland.

Han understreger, at de ikke har bedt Karoline om hjælp til at holde lejligheden ren, men at det er noget, hun har gjort helt frivilligt.

Og det bekræfter den unge sangerinde.

- Der var simpelthen så ulækkert med mug i gryder, hår på tallerkner og de havde ikke flere rene tallerkner, så de gik og spiste cornflakes af en gryde, fortæller sangerinden.

- Til sidst kunne jeg ikke holde det ud, så jeg låste mig ind hos dem og gjorde rent, fortæller hun.

- Jeg brugte to timer på at gøre deres værelser rene og rydde op og tømme skraldeposer, fortæller hun.

Men det er ikke kun rengøringen, hun står for hos drengene.

- Jeg har også vasket Anders' tøj, griner Karoline, der er den mindste i en søskendeflok på seks.

- Jeg får lidt ondt af dem, fordi de ikke kan finde ud af at vaske deres eget tøj, siger Karoline, der er vant til at give en hånd med, når der er brug for hende.

- Vi er her jo alle sammen for at hjælpe hinanden, det er jeg blevet opdraget med hjemmefra. Min mor har lært mig meget om, at man skal hjælpe andre og være der for hinanden, siger hun.

- Det tror jeg, der er mange, der godt kunne blive bedre til, siger hun.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst