Sving de blå cowboybukser

Engelske Swinging Blue Jeans spiller i Den Gamle Biograf i Mariager 31 oktober

Musik 25. oktober 2008 13:12

Det startede i Liverpool for over fyrre år tilbage. her kom Swinging Blue Jeans ind på banen side om side med blandt andre The Beatles, Gerry and The Pacemakers og The Merseybeats and The Searchers. Swinging Blue Jeans er stadig tro mod tressernes autentiske lyd og musik. Begge dele har de med, når de giver koncert i Den Gamle Biograf i Mariager 31. oktober. Musikforeningen Rytmus står bag arrangementet. Swinging Blue Jeans slog igennem over det meste af verdenen med "Hippy Hippy Shake" tilbage i 1963. Siden da er hitrepertoiret blevet udviddet med bl.a. "Good Golly Miss Molly", "You're No Good" og "Don't Make Me Over". Nu kommer de svingende blå cowboybukser til Mariager. Koncerten starter klokken 21. Billetter kan købes til 200 kr. hos Bent Hansen, 98542328 eller bent14hansen@ofir.dk.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...