Sving de blå cowboybukser

Tenna Petersen
Swinging Blue Jeans giver koncert i Den Gamle Biograf. Arkivfoto
Musik 25. oktober 2008 13:11

MARIAGER: Det startede i Liverpool for over fyrre år tilbage. her kom Swinging Blue Jeans ind på banen side om side med blandt andre The Beatles, Gerry and The Pacemakers og The Merseybeats and The Searchers. Swinging Blue Jeans er stadig tro mod tressernes autentiske lyd og musik. Begge dele har de med, når de giver koncert i Den Gamle Biograf i Mariager 31. oktober. Musikforeningen Rytmus står bag arrangementet. Swinging Blue Jeans slog igennem over det meste af verden med "Hippy Hippy Shake" tilbage i 1963. Siden da er hitrepertoiret blevet udviddet med bl.a. "Good Golly Miss Molly", "You're No Good" og "Don't Make Me Over". De fire bandmedlemmer har opnået både guld og platin for deres LP'er. Desuden har de medvirket i tre film og det første Top of Pops-show. Et show, som den dag i dag er et af de populæreste i Storbritannien. Nu kommer de svingende blå cowboybukser til Mariager. Koncerten starter klokken 21.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...