Sving skalpellen foran skærmen

Intens læge-simulation forvandler tv-stuen til en operations-stue

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den rørstrømske historie binder operationerne sammen.

Som ung læge på et lille hospital i Alaska har du nok at se til med at lappe de lokale ofre for bjørne-angreb, vådeskud og brandulykker. Men snart kommer du på sporet af en mystisk virus, som sætter dit kirurgiske håndværk på langt hårdere prøver. Med den bevægelsesfølsomme fjernbetjening svinger du skalpel, kanyle, tang, nål - og hvad der ellers findes i en moderne operationsstue. Nintendoens tilhørende styrepind bruges til at vælge værktøjer fra den medicinske værktøjskasse. Som i mange andre Wii-spil føles kontrollen helt rigtig. For eksempel lukker man tangen ved at trykke samtidig på den øverste og nederste knap. Og for at sy et sår sammen skal du føre nålen frem og tilbage i et sirligt zig-zag-mønster. Udfordrende Det indledende kursusforløb skrider så langsomt frem, at man føler sig undervurderet. Men du skal ikke langt ind i spillet, før sværhedsgraden skyder voldsomt i vejret. Selv på nemmeste niveau vil operationerne udvikle sig uventet. Pludselige hjertestop og blødninger skaber en hektisk stemning, som fint underbygges af spillets dramatiske musik. Stressfaktoren kan dæmpes med det såkaldte "healing touch", hvor du mediterer dig frem til en fokuseret tilstand, der i praksis får alt til at gå langsommere. Det er også muligt at dele opgaven med en ven. Det er en højst speciel oplevelse at stå bøjet over samme patient i intenst fokuseret samarbejde foran tv-skærmen. Og det bliver endnu mere tilfredsstillende, efterhånden som du får den nødvendige rutine. Snart nikker du med alvorlig kendermine, når kollegaen foreslår, at I udfører "Powell-proceduren". Denne og andre medicinske termer er tilsyneladende frit opfundet til spillet, men det bliver oplevelsen jo ikke mindre autentisk af. Blod og benstumper Spillet er ikke overvældende blodigt. Man kan ikke maltraktere patienterne (vi har prøvet), og gengivelsen af blødninger og indvolde er meget langt fra fotorealisme. Men selv om stilen er klar og klinisk, er mængden af blod og benstumper så overvældende, at spillet kræver en stærk mave. Vores yngste tilskuer fik i hvert fald kvalme, da vi med tangen pillede de første benstumper ud af patienten. Så det er nok meget fornuftigt, at aldersmærket siger "fra 12 år". Herhjemme giver det i øvrigt sig selv, fordi programmet ikke er oversat til dansk. Den engelske dialog er nødvendig for spillet, men nogle instrukser er så upræcise, at man må prøve sig frem. Og det er der sjældent tid til. Handling Spillets overordnede handling fortælles med statiske tegninger - nærmest som en billedbog. Historien har et virvar af medvirkende, og tonen er så melodramatisk, at det ofte bliver småkomisk. Men rammehistorien bidrager også til indlevelsen. Som når den grådkvalte moder med sit spædbarn på armen tigger og beder dig om at redde hendes mand - "for vores søns skyld". På den måde bliver patienten ikke bare endnu en krop på operationsbordet. Hvis du kan se dig selv som mesterkirurg, er Trauma Center et meget fascinerende spil. Det bliver trivielt efter nogle timer, men i mindre doser er lægesimulationen lige så adrenalins-fremkaldende som de vildeste skydespil. Og så er det helt forfriskende, at man for en gangs skyld skal pille kuglerne ud af ofret - i stedet for det modsatte.