Farstrup

Svingom med lillemor i Lergraven

Borgere i Kølby går til makronerne under den årlige byfest, der strækker sig over to dage. arkivfoto: jens morten

Borgere i Kølby går til makronerne under den årlige byfest, der strækker sig over to dage. arkivfoto: jens morten

{ KØLBY: Medlemmer af Kølby Borgerforening har netop rejst et telt på 150 kvadratmeter som forberedelse til dagens byfest i Lergraven med op mod 100 deltagere. Lergraven betyder ganske meget for det sociale liv i landsbyen lidt uden for Farstrup i Nibe Kommunes vestre ende. Slagter Palle steger kødet, og Leo sørger for musikken på orgel. - Et par små skarpe, fem håndbajere af de medbragte, lotteri, og en svingom med lillemor. Så bliver det en herlig aften, forsikrer formand for Kølby Borgerforening, Lars M. Andersen. Lørdagen byder på optog gennem Kølby, rundbold-dyst i lergraven med blandede hold på tværs af alder, og tilbud om alskens lege. Kølby Borgerforening holder generalforsamling søndag, og alt skal være ryddet op inden kl. 14. - Til den tid er vi godt brugte, spår Lars. M. Andersen. lave