Svømmebad har nået bunden: Nu skal det bygges op igen
Svømmebad i Snedsted klar til at blive bygget op igen efter nedrivning af tag, gavl og bassinkant
SNEDSTED: Taget og den ene gavl er væk, og det samme er bassinkanten i den dybe ende af Snedsted Hallens svømmebad.
Efter en måneds nedbrydningsarbejde er det ved at være tid for genopbygningen af den 44 år gamle svømmehal, som får den helt store tur i forbindelse med, at svømmebadets tekniske anlæg moderniseres for at kunne leve op til nye krav om vandgennemstrømning.
Der skal blandt andet installeres nye udligningstanke til overfladevandet. Tankene får plads i teknikrummet, der ligger under gulvniveau i forlængelse af svømmebadets dybe ende, men som lige nu er helt fritlagt.
Penge til nye spær
Tilbuddene ved den indbudte licitation var så billige, at der blev til en udskiftning af spærrene i hallen. Nye spær kom i sidste øjeblik med som et krav, fordi de gamle dels blev vurderet som for svage i forhold til den nye tagkonstruktion, dels ikke opfyldte kravene til brandsikkerhed.
Det er også nødvendigt at forstærke murværket langs bassinets langsider. Det betyder, at bassinet bliver en halv meter smallere end hidtil - og antallet af baner reduceres fra seks til fem.
Arbejdet ventes afsluttet omkring 1. oktober.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.