Svømmede 56 kilometer på en time

De 21 svømmere tilbagelagde over 56 kilometer på en enkelt time. Privatfoto

De 21 svømmere tilbagelagde over 56 kilometer på en enkelt time. Privatfoto

SKAGEN:Skagen Svømmeklub afholdt mandag 22. april sponsorsvømning fra 17.30-18.30.

På en time skulle svømmerne svømme så langt som muligt, og på kanten sad tilskuere og sponsorer og så på, da svømmerne præcis klokken 17.30 blev skudt i gang.

I løbet af timen blev der svømmet til den og i alt blev 56,3 kilometer tilbagelagt på en time for de 21 svømmere.

- Et rigtig godt resultat, som svømmerne virkelig har kæmpet for, siger Stefan Stenberg Sørensen fra Skagen Svømmeklub.

Inden svømningen havde svømmerne været ude og skaffe sponsorer, der enten har betalt et ørebeløb per svømmet meter eller et fast beløb for at svømmeren svømmede denne time.

- I den forbindelse vil vi gerne sige tusind tak til vores sponsorer. Uden jer ville det ikke blive muligt at sende svømmerne til den samme mængde aktiviteter, som de har været det forgangne år. Nu er det igen muligt at have stor aktivitet på konkurrence- og teensholdet, fortæller Stefan Stenberg Sørensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.