Svømning

Svømmede sig til flot tredjeplads

Aabybro IF svømning slutter sæsonen på en tredjeplads

Stine Boye, Emil Mikkelsen, Christian Bonde, Freja Emborg, Kristian Berthelsen og Andrea Zanchetta svømmede sig til nogle flotte resultater. Privatfoto.

Stine Boye, Emil Mikkelsen, Christian Bonde, Freja Emborg, Kristian Berthelsen og Andrea Zanchetta svømmede sig til nogle flotte resultater. Privatfoto.

AABYBRO:Sæsonens sidste seriestævne, som blev afviklet i Aars Svømmehal, bød på udfordringer og sikre sejre for Aabybro-holdet. Der dermed slutter på en tredjeplads i svømning serie 3 for sæson 2013/2014.

Svømmerne fra Aabybro IF Svømning, Kristian Berthelsen, Emil Mikkelsen, Christian Bonde, Andrea Zanchetta, Freja Emborg Sørensen og Stine Boye Kristiansen svømmede sig til personlige rekorder.

Klubbens førstepladser erobredes af Kristian Berthelsen i 100 meter frisvømning i tiden 1:03.22 og 100 meter rygsvømning i 1:17.22.

Freja Emborg Sørensen tog også førstepladsen i 50 meter butterfly i tiden 37.75 og sidst men ikke mindst vandt Christian Bonde 100 meter medley i tiden 1:19.33.

I de foregående tre seriestævner har Aabybro ligget meget tæt på serie 3’s 2’ere: Aars Svømmeklub, der endte med et spinkelt forspring efter fjerde og sidste stævne på to matchpoint. Vinderen af serie 3 blev Hobro Svømmeklub, der nu rykker op i serie 2.

I år stillede Aabybro et hold til serieturneringen, men for sæsonen 2014/2015, stiller Aabybro IF Svømnings to hold, der giver endnu flere muligheder for at rykke op i serie 2 efter næste sæson, hvilket er målet for den kommende sæson.AA

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst