Pandrup

Svømmehal fyldes igen med vand

Bund- og sidebeklædning er udskiftet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

I forgrunden den hvide kunststofdug, som dækker bunden af bassinet.

PANDRUP:Det store bassin i Jetsmark Hallens svømmehal er langsom men sikkert ved at blive fyldt med vand igen. Det vil tage flere dage, inden de mange liter er tilbage.

Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende søndag.

Bassinet har været tømt, fordi kunststofdugen, som dækker bunden og siderne, er skiftet.
- Dugen bør skiftes efter 15 år, har vi fået at vide. Og det er nu, siger chefen for Jetsmark Idrætscenter Ole Christiansen.
- Der var et par mindre utætheder i dugen, men ikke noget alvorligt. Alligevel syntes vi, at det mest fornuftige ville være at lægge en ny dug, inden der sker yderligere skader. Vi har ikke råd til så store reparationsudgifter, som vi har oplevet i andre haller, siger Ole Christiansen.
Regningen kommer til at lyde på omkring en mio. kr.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.