Lokalpolitik

Svømmehal risikerer lukning

Hvis Aalborg Byråd opsiger lejekontrakt med Koldkær Svømmehal, lukker svømmehalen, fastslår ejer

Ejeren af Koldkær Svømmehal, Finn Jensen, vil dreje nøglen for Koldkær Svømmehal, hvis kommunen opsiger lejekontrakten
Arkivfoto: Lars Pauli

Ejeren af Koldkær Svømmehal, Finn Jensen, vil dreje nøglen for Koldkær Svømmehal, hvis kommunen opsiger lejekontrakten Arkivfoto: Lars Pauli

Fastboende, skoler, turister og foreninger risikerer at vinke farvel til koldkær Svømmehal. Den lukker nemlig, hvis byrådet på mandag nikker til indstillingen fra borgmesterens forvaltning, der går på at opsige lejeaftalen. Opsigelsen sparer kommunen for en lille mio. kr., og byrådet har forpligtet sig til i alt at spare ti mio. kr. på fremmede lejemål. Hals Samråd er i oprør over at svømmehallen er i fare, - Vi synes simpelthen, at det er skræmmende. Hals er udpeget til centerby, og som sådan har politikerne også en hensigtserklæring om, at faciliteterne i Hals skal fastholdes og udvikles. Det siger de med den ene hånd, og med den anden hånd, så nedlægger den ene facilitet efter den anden i Hals, siger formanden for Hals Samråd, Gitte Snebang. Finn Jensen ejer Koldkær Svømmehal, og han er ikke i tvivl om konsekvensen, hvis politikerne nikker til indstillingen. - Svømmehallen kan ikke eksistere uden, at det offentlige er her. Det offentlige er her jo fire femtedele af tiden, siger Finn Jensen. Den ansvarlige rådmand, skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog (SF) peger på, at der skal spares millioner på kommunens lejeudgifter. - De folk, der arbejder med med det, har peget på, at vi ikke får nok for pengene med den leje, som vi betaler for Koldkær Svømmehal, siger Anne-Dorte Krog.