Svømmehallen er lukket til 2. juli

Centerleder Johan Hessellund genåbner svømmehallen efter en omfattende renovering mandag 3.juli.Arkivfoto: Peter Broen
Centerleder Johan Hessellund genåbner svømmehallen efter en omfattende renovering mandag 3.juli.Arkivfoto: Peter Broen

Opdateret 20. maj 2022 kl. 09:00

Skagens Svømmehal er lukket fra 24. april - 2. juli 2017 og Skagen Kultur- og Fritidscenter lukker kun svømmehallen.

Det oplyser formanden for bestyrelsen Thorben Pedersen, og Johan Hessellund, centerleder.

Mandag startede renoveringen af svømmehallen, som derfor er helt lukket i 10 uger. Der er heller ikke mulighed for at gå i sauna i denne periode. Idrætshallens badefaciliteter er dog åbne, således at der kan tages bad her.

Den 40 år gamle svømmehal får ny intelligent vandbehandling med høj cirkulation og mindre brug af el, vand, varme og klor. Samtidigt bliver trappen til vandrutsjebanen, bænke, fliser m.m. renoveret inde i hallen. Det er en del af projektet, at svømmehallens teknikkælder samt de to store udligningstanke får renoveret betonvægge og nyt epoxygulv. Det sidste vil ikke være synligt for publikum.

Varmt vand i de to små bassiner

Det vil derimod være både synligt og mærkbart, at der bliver 32-34 grader varmt vand i de to små bassiner, når svømmehallen åbner igen mandag den 3. juli. Det vil helt sikkert glæde både babyer, små børn og alle andre. De to små bassiner, der har en vanddybde fra 30-90 cm, bliver lagt sammen. Der bliver en trappe i vandet, så både små og store kan færdes sikkert i bassinet. Der bliver etableret et termotæppe til at sænke ned over de små bassiner, når de ikke er i brug. Både lukningen og investeringerne er indarbejdet i SKFCs budget 2017.

SKFC har siden efteråret 2015 renoveret bygningerne. Der er f.eks. kommet nyt tag og isolering på svømmehallen, nyt tag på fitnesshallen, nye facader mod nord og syd, hulmursisolering af alle bygninger, LED-belysning i alle fire haller samt nye toiletter (33 stk.) og nye vandhaner.

Udvikling af SKFCs svømmehal til fremtiden

Frederikshavn Byråd besluttede den 19. december 2016, at SKFC sammen med den kommunale administration skal udarbejde et overblik over, hvordan svømmehallen kan udvikles og opgraderes. Dette arbejde er igangsat, og der vil først på efteråret blive inviteret til et temamøde i SKFC, hvor interessenter/brugere af hallen kan komme med idéer og ønsker.

Inden genåbningen kan du se svømmehallens åbningstider på din lokale netavis www.skagensavis.dk SKFC annoncerer også åbningstiderne i Skagen Onsdag hver uge, på hjemmesiden www.skfc.dk og på facebook under Skagen Kultur- og Fritidscenter.

På disse medier kan du også læse om SKFCs tilbud om mad ud af huset til familiefester m.m.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden