Svømmeklubben RASK deltager i Den Store Svømmedag 2016

Arkivfoto
30. september 2016 06:00

Når det landsdækkende svømmearrangement Den Store Svømmedag løber af stabelen søndag d. 2. oktober, vil Svømmeklubben RASK være med i kapløbet om flotte pengepræmier. Den Store Svømmedag arrangeres af Dansk Svømmeunion, Børnehjertefonden og HI i samarbejde med de deltagende svømmeklubber og svømmehaller over hele landet.

Vær’ med i konkurrencen og hjælp os med at vinde

Den Store Svømmedag, som er Danmarks største landsdækkende svømmebegivenhed, er et breddearrangement, hvis primære formål er, at få flest mulige svømmeglade mennesker en tur i den lokale svømmehal. Der stilles ikke krav til deltagerne om hvor langt der svømmes - alle meter tæller!

Derfor er det også Svømmeklubben RASK’s håb, at så mange som muligt vil kigge forbi Svømmeklubben RASK søndag d. 2. oktober i tidsrummet 10.00-16.00, hvor dørene er åbne for en gratis svømmetur.

Alle er velkomne: unge som ældre, store som små. Det eneste krav, vi stiller er, at du skal kunne svømme og have lyst til at hjælpe Svømmeklubben RASK med at få svømmet flest meter og/eller få flest personer i vandet.

Flotte diplomer til alle deltagere

Alle, som møder op og hopper en tur i vandet, modtager et flot diplom som bevis for deltagelse i arrangementet. Samtidig hjælper du vores Svømmeklubben RASK tættere på de mange flotte præmier.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...