Svømmere krydsede Limfjorden
Stærk strøm satte sit præg på svømmeeventen

Omkring 300 deltog lørdag i Limfjordskrydseren tværs over Limfjorden. Foto: Lars Pauli
AALBORG/NØRRESUNDBY:Det krævede sin svømmer, da omkring 300 deltog i Limfjordskrydseren fra Aalborg til Nørresundby lørdag.
- Der var en stærk strøm, så det var et hårdt løb. Men der var ingen faremomenter, og vi er meget tilfredse med afviklingen, siger Lars Dam Møller, der er medarrangør og repræsenterer Nørresundby Idrætscenter.
Limfjordskrydseren fejrede sit 10 års jubilæum, og Lars Dam Møller glæder sig over, at det har udviklet sig til et løb for alle.
Ni svømmere udgik i år, det skyldtes blandt andet, at nogen blev trætte, mens andre ikke klarede tidskravet.
Teamleder Søren Korsgaard fra Beredskab Nordjylland bekræfter, at svømmestævnet forløb godt uden drama på vandet.
- Det er rigtig seje svømmere der gennemførte, for strømmen var stærk, fortæller han.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.