EMNER

Svømmeuheld undersøges

Liselotte Ramsing liselotte.ramsing@nordjyske.dk HOU: Selvom alle regler er overholdt, kan uheldet være ude. Onsdag 17. september var 5. klasse fra Hou-Ulsted Skole til svømmeundervisning i Koldkær Svømmehal, og en dreng er pludselig på vej ned mod bunden. To mand får ham hurtigt, op og han kaster vand op, og han har det godt idag, selvom det var en kæmpe forskrækkelse for alle. Men snakken begynder at gå blandt forældre. Hvad skete der? Skolen tog straks kontakt til børne- og kulturforvaltningen i Hals Kommune, der satte en undersøgelse igang, som man altid gør, når en farefuld ting overgår én af kommunens institutioner for børn og unge. - Det gør vi altid i den slags tilfælde, netop for at klarlægge hele forløbet, siger forvaltningschef Niels Bork. Alle forældre til elever på hold to bliver indkaldt til møde på Hou skole 21. oktober, hvor man forventer undersøgelsen afsluttet. Niels Bork siger endvidere, at alle regler for skolernes svømmeundervisning var tilstede. Der var både livredder og gyldig svømmeundervisere.