Sydafrikansk klub: Erik Hamrén overtager Islands landshold

Mamelodi Sundowns meddeler, at Erik Hamrén er blevet løst fra sin kontrakt for at overtage Islands landshold.

Ifølge den sydafrikanske fodboldklub Mamelodi Sundowns har klubben løst Erik Hamrén fra sin kontrakt, så svenskeren kan bliver landstræner for Island. Foto: Jonathan Nackstrand/arkiv/Ritzau Scanpix

Ifølge den sydafrikanske fodboldklub Mamelodi Sundowns har klubben løst Erik Hamrén fra sin kontrakt, så svenskeren kan bliver landstræner for Island. Foto: Jonathan Nackstrand/arkiv/Ritzau Scanpix

Fodboldtræneren Erik Hamrén ser ud til at være på vej til et job som landstræner for Island.

I hvert fald kan den sydafrikanske klub Mamelodi Sundowns, hvor den tidligere AaB-træner siden januar har haft job, fortælle denne nyhed.

- Mamelodi Sundowns meddeler, at klubbens tekniske chef, Erik Hamrén, er blevet løst fra sin kontrakt for at blive landstræner for Island, som deltog ved VM i Rusland, lyder det i meddelelsen fra klubben på Twitter.

Hverken Det Islandske Fodboldforbund eller Erik Hamrén selv har meldt noget ud om sagen.

Island blev ved sommerens VM slået ud efter det indledende gruppespil. Holdet spillede uafgjort mod Argentina og tabte til Nigeria og Kroatien.

I juli meddelte Islands landstræner, Heimir Hallgrímsson, at han trak sig fra posten.

Erik Hamrén var fra 2009 til 2016 landstræner for Sverige. Han førte det svenske landshold til EM i 2012 og 2016.

Svenskeren var fra 2004 til 2008 cheftræner for AaB, som han i 2008 gjorde til dansk mester.

Herefter var han cheftræner for norske Rosenborg, i første omgang på deltid, inden han fra 2010 blev fuldtidstræner for Sverige.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.