Udland

Sydafrikanske burgere har kød fra æsler

Oksekødburgere i Sydafrika er mere end oksekød. Der er fundet kød fra æsler, geder og vandbøfler i dem.

Sydafrikanske burgere har kød fra æsler

I modsætning til europæerne risikerer sydafrikanere ikke uforvarende at sætte tænder i hestekød, når de spiser, hvad de tror er oksekød.

Til gengæld er der fundet spor af helt andre slags kød i sydafrikanske oksekødburgere.

Forskere på Stellenbosch University i Sydafrika gik i forlængelse af skandalen i Europa med hestekød i blandt andet burgere og lasagne, hvor der ellers kun skulle være oksekød, i gang med at undersøge kødprodukter i Sydafrika.

- Vores undersøgelser viser, at det er normalt med fejlagtig mærkning af kødprodukter i Sydafrika. Ikke alene er det et brud på mærkningsreglerne, det har også økonomiske, religiøse, etiske og sundhedsmæssige konsekvenser, siger professor i dyreforskning Louw Hoffman fra universitetet.

To tredjedele af de kødprodukter, der er undersøgt, indeholder ingredienser, der ikke er nævnt på mærkater.

Der er fundet kød fra æsler, geder og vandbøfler i produkter, som forbrugeren køber som almindeligt oksekød.

Der er undersøgt 139 produkter, og 68 procent af dem indeholdt spor af andet kød end okse. Mest normalt var svin og kylling.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst