Sydafrika

Sydafrikas mægler i Zimbabwe

HARARE:Sydafrikas præsident, Kgalema Motlanthe, blev i går budt velkommen til Zimbabwes hovedstad Harare af præsident Robert Mugabe. Foran dem venter forhandlinger om en aftale om den politiske magtdeling i landet. De hidtidige forhandlinger mellem Mugabe og oppositionsleder Morgan Tsvangirai er brudt sammen. Zimbabwe er i øjeblikket plaget af dyb økonomisk krise og ramt af en koleraepidemi. /ritzau/Reuters