Sydafrikas Zuma undskylder og respekterer dom om misbrug

Præsident Zuma undskylder for misbrug, og oppositionen i Sydafrika kræver ham fjernet fra posten.

Udland 1. april 2016 19:40 - Opdateret 1. april 2016 21:28
Med klar røst og alvorstung attitude slog Sydafrikas præsident fredag på nationalt tv fast, at han respekterer en dom fra landets forfatningsdomstol, som har slået fast, at han har misbrugt skattekroner til et privat byggeri.

Zuma slår fast, at han byder dommen velkommen, og han vil rette sig efter den.

- Jeg vil gerne slå fast, at jeg aldrig forsætligt og velovervejet har forsøgt at krænke forfatningen, som er landets øverste lov, siger Jacob Zuma blandt andet i tv-talen.

Han siger, at han vil betale penge tilbage til staten, som dommen kræver.

Sydafrikas største oppositionsparti, Demokratisk Alliance, sagde fredag, at det kræver Jacob Zuma fjernet fra sin post.

Også Mathews Phosa, der er tidligere leder af Zumas eget parti, African National Congress (ANC), kræver Zumas afgang.

- Jeg undskylder på egne og på regeringens vegne, siger Zuma om det faktum, at der er gået så længe, før han for alvor reagerer på sagen.

Tv-talen var ventet med stor spænding, og spekulationerne forud gik på, om han ville trække sig, som oppositionen havde håbet.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...