EMNER

Sydkorea skyller bueskytter ud af OL

- Det var en fantastisk oplevelse, sagde nordjyske Carina Christiansen trods skuffelsen

Carina Christiansen i aktion ved OL. Foto: Torben Hansen

Carina Christiansen i aktion ved OL. Foto: Torben Hansen

LONDON: De danske bueskytter er færdige ved holdturneringen ved OL efter et nederlag på 195-206 i kvartfinalen til de sydkoreanske guldfavoritter.
Det var ventet, at Sydkorea ville vinde duellen, da bueskydning næsten er nationalsport i det asiatiske land. Tribunerne på Lord’s Cricket Ground var også fyldt med sydkoreanske fans, der bankede løs med klappepølser og brølede slagsange.
Favoritterne fik endda hjælp af vejret, da en kort byge satte ind, da Carina Christiansen, Louise Laursen og Maja Jager skulle skyde de første tre af i alt 24 pile.
- Det var en superærgerlig start, forbi koreanerne fik tre pile i tørvejr, og så begyndte regnen at falde, da vi skulle skyde første gang. Men vi er ikke kede af det, for det var en fantastisk oplevelse, og jeg har stadig kuldegysninger af publikum, siger nordjyske Carina Christianen.
Carina Christiansen, Louise Laursen og Maja Jager er dog ikke færdige ved OL, da de i næste uge skal i gang med de individuelle konkurrencer./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.