Børneporno

Syg og ensom mand krænkede småpiger

Dømt i sag om børneporno blev selv misbrugt

Med enstavelsesord besvarede en forknyt 47-årig mand mandag i retten i Hjørring den kvindelige anklagers spørgsmål om hans seksuelle krænkelser af småpiger på nettet. Den 47-årige havde inden retsmødet erkendt at have jagtet små piger på internetmødesteder som Arto og Speek. Et af ofrene var kun syv år gammel. Til hende skrev han "Vil du noget - jeg vil godt knalde dig". Den 47-årige nøjedes ikke med at indvie pigerne i sine seksuelle fantasier. Han sendte også billeder af sit erigerede lem til nogle af sine kontakter. - Der var mange, der spurgte efter det, lød hans svar på anklagerens spørgsmål om hvorfor, I mindst et tilfælde fik han en pige til klæde sig af foran et webkamera og foretage seksuelle bevægelser. - Hvis de ikke brød sig om det, så kunne de jo bare have slukket kameraet og ladet være med at gøre de ting, sagde han. Han erkendte, at han havde svært ved at sætte sig ind i, hvordan unge piger oplevede hans krænkelser. Den 47-årige blev anmeldt af nogle af pigerne, og en af dem sad med sin mor på tilhørerpladserne under retssagen. Børneporno på computer Under ransagning på den 47-åriges bopæl i 2010 fandt politiet store mængder børnepornografiske film og fotos på hans computer og harddiske. Heraf en del i den værste kategori, som omfatter voldtægt mod børn. Computer og harddiske blev beslaglagt, Ved en ny ransagning et år senere fandt politiet igen børneporno - på en nyanskaffet computer. Politiet undersøgelser viste, at han havde distribueret materialet til andre. Også krænkelserne på nettet fortsatte efter hans første kontakt med politiet, Den 47-årige bedyrede i retten, at han nu har ændret adfærd. Krænket som barn Han vurderes i en retspsykiatrisk erklæring som egnet til almindelig straf trods en hjerneskade. Han beskrives som præget af række afvigende personlighedstræk så som manglende impulskontrol i seksuel sammenhæng, mangel på situationsfornemmelse, manglende selvkontrol og dyssocial karakter. Han har selv oplyst, at han som barn blev seksuelt krænket af en voksen mandlig bekendt, og at hændelsen blev tiet ihjel. Hans voksenliv har været styret af misbrug af alkohol, amfetamin og cannabis. For fire år siden fik han en blodprop i hjernen. Siden har mest siddet alene i sin lejlighed. Han lider af hukommelsessvigt og periodisk depression og håbløshedsfølelse. Retten idømte ham fem måneders fængsel, hvoraf de to blev gjort betinget.