Syg våbensamler kan miste sit hjem

Bestyrelse for andelsboligforening vil have Jan Byrgersen ekskluderet, fordi han havde 80 skydevåben og tilbehør til sprængstoffer i sit hjem. Formand vil ikke udtale sig.Opdateret kl. 11.22

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

JJan Byrgersen med indkaldelsen til den ekstra generalforsamling i andelsboligforeningen. Hverken han eller ægtefællen deltog eller har hørt om beslutningen, taget på mødet. Foto: Grete Dahl

Hverken formand Vagn Nielsen eller kasserer Bent Christensen vil udtale sig om forløbet af og beslutning taget på hasteindkaldt ekstra generalforsamling i Andelsboligforeningen Skovbrynet Tranum. Af indkaldelsen dateret 3. november fremgår, at generalforsamlingen blev holdt hos formanden, og at emnet var Jan Byrgersen, der havde opbevaret våben og tilbehør ammunition. - Jeg har ingen kommentarer, lyder det fra formand Vagn Nielsen. - Jeg ved ikke hvor mange vi var. Spørg formanden, lydet det fra kasserer Bent Christensen. Ikke dømt endnu - Jeg synes, at bestyrelsen ser meget firkantet på tingene. Jeg er trods alt ikke dømt endnu, og der har slet ikke været fare på færde. Det siger den 49-årige Jan Byrgersen, Tranum, der er alvorligt syg af gigt og psoriasis, og som har udskrevet sig selv fra sygehuset i Hjørring i et forsøg på at tage sig af truslen om at miste sit hjem. Tirsdag aften blev rækkehuset i Tranum ransaget af adskillige betjente efter at en hjemmehjælper havde opdaget, at der blev opbevaret store mængder våben i huset. Hjemmehjælperen skulle se til Jan Byrgersens kone, der også er syg og nu er indlagt i Aalborg. 80 skydevåben Ved ransagningen beslaglagde politiet 80 skydevåben af forskellig slags, ligesom ammunitionsryddere fra Skive Kaserne beslaglagde detonatorer, sprænghætter, sprængsnor samt en del ammunition. Senere har politiet konstateret, at Jan Byrgersen havde tilladelse til de fleste af våbnene, fordi han er våbensamler, og fra ammunitionsrydderne er det oplyst, at intet af materialet var i fare for at detonere. Han er sigtet for overtrædelse af våbenloven, fordi tilladelserne ikke var i orden. Ville hjælpe en ven Jan Byrgersen oplyser, at han opbevarede tilbehøret til sprængstoffer for en ældre mand, han kender, og at det skulle have været afleveret, men at det ikke er sket, fordi han er syg og ikke kan køre bil. - Jeg ville bare gerne hjælpe min ven, fordi han ikke skulle have disse ting liggende, og jeg ved trods alt mere om, hvordan man omgås tingene, siger Jan Byrgersen. Han er dybt ulykkelig over, at bestyrelsen for andelsboligforeningen på en ekstraordinær generalforsamling søndag formiddag ville forsøge at skaffe flertal for en eksklusion af ham og konen med øjeblikkelig varsel: - Der er jo kun tale om, at der manglede tilladelse til et eller to af våbnene, og så havde jeg 25 meter sprængsnor liggende, men det lå ikke sammen med detonatorerne. De granater, der snakkes om, at jeg havde, var blot tomme hylstre. Politiet tager sagen meget afslappet, og så synes jeg, det er langt at gå, at bestyrelsen vil have os smidt ud af vores hjem, siger Jan Byrgersen. NORDJYSKE har kontaktet Vagn Nielsen, formand for den berørte andelsboligforening, men han ønsker ikke at fortælle om bestyrelsens syn på tingene.

Breaking
Vindmølle er løbet løbsk
Luk