Sygdom får sociale udgifter til at skride

FJERRITSLEV:Sygdom både hos personale og borgere er hovedårsagen til, at socialudvalgets budget overskrides med omkirng en million kroner i år. Det oplyser udvalgsformand Per Halsboe-Larsen (S) efter den seneste budgetopfølgning pr. 1. september. - Overskridelsen findes især inden for ældreområdet og sygedagpenge. Vi har haft en del sygdom hos personalet, også langtidssygdom, som beklageligvis har gjort det nødvendigt at afskedige medarbejdere, forklarer Per Halsboe-Larsen. - Når vi har meget sygdom, vokser forbruget af vikarer af gode grunde, og det er dyrt for kommunekassen, tilføjer han.