Sygdom ingen hindring for Sæbys mest ekstreme løber

Else Stellan Jensen har sukkersyge, men deltager alligevel i ekstreme maratonløb

Sukkersyge 19. september 2002 08:00

SÆBY: Åh nej, mistanken var rigtig. Else Stellan Jensen fik sin værste frygt bekræftet, da hun i 1985 opsøgte sin læge. Hun havde det ikke godt, var ofte utilpas og ualmindelig tørstig. Og lægen konstaterede da også hurtigt, at hun havde fået sukkersyge. Endda den såkaldte type 1-diabetes, der kræver daglige indsprøjtninger med insulin. - Der er flere tilfælde af sukkersyge i min familie, så jeg havde en klar fornemmelse af, hvad der var i vejen. Og denne fornemmelse blev altså bekræftet, forklarer Else Stellan Jensen. I topform Da hun fik den alvorlige sygdom konstateret, var hun 34 år. I dag er hun 51 år og i absolut topform. Else Stellan Jensen er nemlig et omvandrende bevis på, at diabetes ikke forhindrer mennesket i at kaste sig ud i ekstreme fysiske belastninger, som mange raske aldrig ville kunne klare. Det kræver bare selvdisciplin, planlægning og omtanke. Da Else Stellan Jensen var 34 år, var hun ikke en fanatisk løber. Hun tog en motionstur i ny og næ, men det var det. En dag valgte hun at stille op i Kildeløbet i Frederikshavn, og i den forbindelse faldt hun i snak med medlemmer af FAK 66. Nogle af dem var vilde med at løbe maraton, og snakken havde klangbund dybt i Else Stellan Jensen. - Det fascinerede mig utrolig meget, og efterhånden voksede drømmen om selv at gennemføre et maratonløb frem, forklarer hun. Drømmen gik i opfyldelse i 1988, da hun i fin stil gennemførte Århus Maraton. Omtanke - Jeg havde forberedt mig grundigt og var i god træning. Alligevel var jeg nervøs, for mine længste træningsture havde været på 30 kilometer. Jeg anede ikke, hvordan min krop ville reagere på de sidste 12 kilometer. Men heldigvis gik det godt. For raske mennesker er et maratonløb en voldsom udfordring. Men for en diabetiker er den markant større. Risikoen for at blodsukkeret rasler ned undervejs er overhængende. Sker det, er der ikke andet at gøre end udgå, få noget at spise og komme til hægterne igen. Men det kan undgås, hvis man følger Else Stellan Jensens ordsprog: Man skal ikke løbe med hovedet under armen. Eller sagt med andre ord: Omtanke og planlægning er bydende nødvendigt. Mindre insulin - Aftenen før et maratonløb, tager jeg mindre af den langsomtvirkende insulin. Og om morgenen tager jeg mindre af den hurtigtvirkende. Men det er en balance, for blodsukkeret må heller ikke blive for højt. Undervejs på turen er jeg nødt til at spise og drikke fornuftigt. Det vil sige, at der rundt omkring på ruten skal ligge mad og drikke til mig, ligesom jeg kan have lidt med i mavebæltet, forklarer Else Stellan Jensen. Samme planlægning er nødvendig på træningsturene. Nogle gange cykler hendes mand med, og så er det let af få mad og drikke. Andre gange kører Else Stellan Jensen selv ruten igennem i bil og lægger mad og drikke forskellige steder, hvorefter hun begiver sig afsted i løbesko. - Jeg kan godt have perioder, hvor jeg er utrolig træt af al den planlægning. Men når jeg først kommer afsted, er jeg glad. Jeg får det godt af at løbe. Ekstreme løb Nu skulle man jo synes, at det må være nok at deltage i "almindelige" maratonløb. Som for eksempel Århus Maraton, som Else Stellan Jensen har gennemført fire gange, og Berlin Maraton, som hun har deltaget i to gange med succes. Men sådan ser Sæbys mest ekstreme maratonløber ikke på det. For et par år siden faldt hun således over en annonce fra Albatros Rejser, der sammen med Dansk Atletikforbund og et dansk dagblad arrangerer rejser til fjerne egne, hvor man kan deltage i ekstreme maratonløb. Løb, der af forskellige grunde er så hårde, at de tager timer længere at genemføre end "almindelige" maratonløb. I fjor var Else Stellan Jensen med i et at disse løb - på den kinesiske mur. En næsten umenneskelig hård udfordring. Blandt andet blev hele 1.900 trappetrin forceret to gange, og sine steder var stigningerne på muren så store, at der hang reb i siden til at trække sig op ved. - Det var hårdt. Meget hårdt. Ikke mindst fordi det var 34 grader varmt. Men det var også en fantastisk oplevelse. Udsigten var utrolig smuk, og nede i dalen var der masser af tilskuere, primært børn, som vinkede til os. Sdr. Strømfjord Som en ekstraordinær sikkerheds-foranstaltning havde Else Stellan Jensen tager sit blodsukkermålings-apparat med i mavebæltet. Flere gange undervejs målte hun sit blodsukker, der lå forbløffende flot. - Men det var alligevel problematisk, for jeg havde også maveproblemer på grund af den fremmede mad. Men jeg gennemførte, hvilket jeg er glad for og stolt over. 8. september - for 11 dage siden - deltog Else Stellan Jensen i sit andet ekstreme maratonløb. Denne gange i Sdr. Strømfjord nord for Polarcirklen. Der var minusgrader ved starten, og de første fire kilometer gik det strejt opad, indtil løberne kom op på indlandsisen. Hele ruten var ualmindelig kuperet. - Igen et virkelig hårdt og virkelig spændende løb. Undervejs så jeg blandt andet en moskusokse. Kort før mål var der en vældig stejl og lang bakke, som jeg og næsten alle andre gik op af, men fra toppen var der frit udsyn til målet to kilometer væk, og så gik det, fortæller Else Stellan Jensen, der også har løbet langdistanceløb for FAK 66 og SIK 80. Pirrende Det er dog maratonløbene, der ligger hendes hjerte nærmest, og hun har med garanti ikke deltaget i sit sidste endnu. Næste års ekstrema maratonløb foregår i tre kilometers højde i Nepal. Else Stellan Jensen indrømmer, at denne udfordring pirrer hende, men det er dog langt fra sikkert, at hun er at finde i Himalaye, når det går løs. Men hvad. Så må Sæbys sejeste diabetiker jo lade sig nøje med et ganske fredeligt gade-maratonløb på hjemlige breddegrader.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...