Sygdom selvforskyldt

At børn, der har fået stillet diagnosen ADHD eller autisme og skal vente fem år på at komme til hos børne og ungepsykiatrien i Nordjylland, er alt for meget.

Men sygdomme er jo noget, vi selv skaber, men hvornår får folk dog øjnene op for det? Sygdomme kommer ikke ud af den blå luft, selv om noget kan være arveligt, så behøver det slet ikke komme til udbrud, hvis man ellers lever sit liv fornuftigt. Vor hjerne har brug for olier og vitaminer og mineraler, men hvor mange undersøger og læser om emnerne? Det er vort ansvar over for os selv, men endnu mere over for vore børn at sørge for, at de får den rigtige kost men også, at de ikke får tomme kalorier, som bare sætter sig. Man har forsket meget i disse sygdomme i USA og der klart kunne forbedre menneskers psyke ved ovennævnte sygdomme ved at tilføre kroppen de rigtige vitaminer og olier. Allerede under svangerskabet kan fosteret risikere at komme i underskud af næringsværdier, hvis moderen ikke spiser rigtigt, og så er det klart, at det vil udvikle sig yderligere i opvæksten. Særlig hvis barnet ikke får de næringsværdier, som såvel krop som psyke har brug for. Generelt er det sådan, at vi efterhånden ligger i bunden sygdomsmæssigt, og så er det stadig, jeg undrer mig over, at vor sundhedsminister ikke slår et større slag for forebyggelse, men måske er det for ham bedre at symptombehandle med medicinalindustriens syntetiske medicin, som har store bivirkninger end at lære mennesker at forebygge. Jeg undrer mig i hvert fald rigtig meget. Efterhånden er vor kost ikke fuldlødig nok, så derfor er det nødvendigt at tage tilskud ved siden af. En enkelt vitaminpille er slet ikke nok, der skal meget mere til, og det er så hver families opgave at dygtiggøre sig på dette område, og ikke købe syntetiske vitaminer men organisk. Ja, vel koster det en indsats at blive det klogere, men det er jo vort ansvar over for vore børn Jean Carper har skrevet nogle rigtig god bøger, om den forskning som man har foretaget bl.a. i USA, så gå i gang med at læse alt det, hun fremkommer med. Men spis fornuftigt og tag ansvar for dig selv og din familie.