Sygdomsplaget kendis: Jeg vil svede medicinen ud

Ibi Makienok har været ramt af flere alvorlige sygdomme, og når hun træner, er det for at leve længere.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

BT Foto: Scanpix/Nils Meilvang

Tv-værtinden Ibi Makienok er gået grueligt meget igennem de seneste par år, og den 42-årige kendis fortæller nu, at når hun begiver sig ned i træningscenteret, er det ikke for at se godt ud i bikini eller blive åleslank, men derimod for at få det bedst mulige helbred.

Det skriver Ibi Makienok i et opslag på Instagram.

- Jeg vil være stærk, jeg vil have mit blodtryk ned, jeg vil svede al den medicin, jeg har indtaget de sidste to år, ud, jeg vil mærke, at jeg lever, jeg vil være klar på livet, bokse mod det og vinde kampen, skriver kendissen til et billede, hvor hun sidder i et fitnesscenter i træningstøj.

Den 42-årige tv-vært blev i starten af 2015 ramt af dobbeltsidet nyresvigt. Ibi Makienok var alvorligt syg og indlagt i månedsvis, og den dag i dag er hun kronisk nyresyg.

I april blev den hårdt prøvede kendis hasteindlagt med blindtarmsbetændelse, og Ibi Makienok lægger heller ikke skjul på, at hun ikke træner for fornøjelsens skyld.

- Jeg træner, fordi jeg kan lide det - sagde ingen nogensinde, joker Ibi Makienok i opslaget.

- Jeg vil gerne være her lidt længere endnu, og selv om man ikke kan kontrollere sygdom og død, ulykker og tilfældige trælse ting, så kan jeg kontrollere, hvordan jeg tænker. Og det skal helst være positivt det meste af tiden, skriver kendissen i opslaget.

Se opslaget her: https://www.instagram.com/p/BXSfLxlgSMd/?taken-by=planetibi

/ritzau/FOKUS

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.