Syge skal i motionscenter

Arden 15. september 2002 17:00

ARDEN: 10 mænd og kvinder fra Arden Kommune, der har været sygedagpengemodtagere igennem længere tid, skal fra i dag løfte vægte, løbetræne og cykle i det lokale motionscenter. Kommunen har indgået en aftale med fysioterapeut Bent Fuglsbjerg fra Arden om at gennemføre et genoptræningskursus for sygedagpengemodtagerne. - Forløbet går ud på at sætte symptomerne i system, så vil får kortlagt, hvilke stillinger og bevægelser der forværrer smerterne, og hvilke stillinger og bevægelser der lindrer smerterne. Vi arbejder efter den såkaldte McKenzie-metode. - Mange mennesker får en nedtur, når sygdom, en arbejdsulykke eller en diskosprolaps gør, at de ikke længere kan være på arbejdsmarkedet. De mister deres selvværd, og smerterne forværrer det. - Kurset kan forhåbentlig medvirke til, at sygedagpengemodtagerne får det bedre, og at de får mod på at søge et job, siger Bent Fuglsbjerg, der netop har overtaget det lokale motionscenter, der ligger på førstesalen i Arden Svømmehal. Læs mere i NORDJYSKE mandag

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...