Sygehus-chef skyder gang i livsstafetten

Mindes de døde

Deltagerne løber eller går runder ved Knivholt og samler dermed ind til Kræftens Bekæmpelse. I fjor var det med Per Larsen, forhenv. politichef i spidsen og i år er det sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard, der sætter stafet for livet i gang.Arkivfoto:

Deltagerne løber eller går runder ved Knivholt og samler dermed ind til Kræftens Bekæmpelse. I fjor var det med Per Larsen, forhenv. politichef i spidsen og i år er det sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard, der sætter stafet for livet i gang.Arkivfoto:

Sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard har sagt ja til at starte årets udgave af Kræftens Bekæmpelses Stafet for livet, som finder stedet 10.-11. september på Knivholt i Frederikshavn. På landsplan afholdes i år 10 stafetter, og stafetten i Frederikshavn er den eneste nord for Randers. Stafet For Livet er en 24 timers stafet, hvor venner, familier og kolleger løber og går på banen. - Vi mindes dem, der tabte kampen mod kræft, og giver håb til dem, der kæmper. Derudover håber vi selvfølgelig også at indsamle rigtig mange penge til Kræftens Bekæmpelses arbejde" siger Aase Lindbøgh Nielsen, som er formand for den styregruppe, der arrangerer stafetten i Frederikshavn. Det er tredie år at Kræftens Bekæmpelse i Frederikshavn Kommune arrangerer stafetten, og der lægges op til en god blanding af fornøjelig motion, sammenhold, eftertanke, samvær, musik, sang, sjov og hygge. Ved stafetten i 2010 lykkedes det at indsamle 148.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse, og der er et klart mål om at øge det beløb i 2011. Arrangørerne har et stort ønske om, at det bliver hele Nordjyllands stafet, og håber derfor, at der i år vil komme tilmeldinger fra hold og deltagere fra alle egne af det Nordjyske. Tilmeldingerne er i fuld gang, og alle, der har lyst, kan oprette et hold, - eller man kan deltage på et af de åbne hold, som allerede er oprettet. Stafet for Livet er ikke en sportsstafet, men en social stafet hvor alle skal kunne være med. Stafetten indledes lørdag kl. 10.30 med åbningstale af direktør for Sygehus Vendsyssel, Ingeborg Thusgaard, og "skydes" herefter i gang af Tordenskjolds soldater. Lørdag aften kl. 22.00 bliver der en lys-ceremoni med musik og fællessang, hvor der tændes lys i poser til støtte for dem, der i øjeblikket kæmper kampen mod kræften, - eller til minde om dem, der har tabt kampen. A - Sidste år var lysceremonien en smuk og meget intens oplevelse, som jeg er overbevist om berørte alle deltagerne. Og som et nærværende symbol på livet, var der få minutter efter ceremoniens afslutning - igen fuld gang i både gående og løbende, der holdt stafetten i gang hele natten, fortæller Aase Lindbøgh Nielsen.